Hus forbi i Cambodia?

Josh og jeg har haft en idé skramlende i hovedet som ligepludselig slog os i Phnom Penh og som så har forfulgt os lige siden. Ideen videreudvikler sig hele tiden og har bidt sig fast som en svensk skovflåt. Phnom Penhs gader vrimler med tiggere af den ene eller anden slags: handicappede, børn, gamle, syge, landmineofre, you name it. Landets barske fortid har gjort at mange familier er blevet brudt op og at et enormt antal mennesker er blevet marginailiseret og det står værst til i storbyerne forstås.
Da vi efter et par dage i den hekstiske hovedstad tænkte, at nu måtte vi hellere se at få sendt nogle postkort hjem til jer i Danmark, erfarede vi ret hurtigt at udbuddet var meget lille og at postkortene mindst lignede et levn fra før Khmere Rouge tiden. Deraf blev ideen om: Postkort Forbi eller The Postcard Project født. Hvad hvis man nu tog udgangspunkt i Hus Forbi, og i stedet for hjemløseavisen, så fik et antal både professionelle og amatørfotografer til at donere motiver til postkort lækre, kunstneriske kort som virkelig appellere til turister og som registrerede sælgere kunne sælge i stedet for at tigge og dermed skabe dels en indtægtskilde, dels give nogle stærkt marginailiserede voksne en form for jobmulighed, samt skabe et support-netværk i form af et hovedkontor. Det ville selvfølgelig kræve en stor organisatorisk indsats, nogle gode sponsorer samt oplysning og research, men det vil ikke være så omkostningstungt et projekt. Sælgerne skulle så opfylde nogle kriterier: Over 18 år, være hjemløs, handicappet eller landmineoffer el. Lign. De udstyres med et I.D. badge, tasker m. logo med postkort som de køber for x antal kroner (første gang når de bliver registret får de en portion udleveret gratis, men derefter køber de til ”*engros-pris” og videresælger dem til et fastsat antal kr.). På kortet gøres opmærksom på at køber er garanteret at dette er et trademark Postcard Project kort og at så og så meget går direkte til at hjælpe sælger. Registrerinen af sælgerne er vigtig af flere årsager, dels for at forhindre at børn, som jo burde gå i skole, ikke bliver fastholdt i et ”gadejob”, og dels for at kunne kontrollere at der ikke bliver drevet plat på det og solgt postkort af u-autoriserede sælgere.
Projektet ville kræve:
Frivillige fotografer som donerer motiver
Kontorfaciliteter og lager
Layouter løn
Trykkeri
Administrator løn
Opstartsomkostninger ( logo, tasker, registrering m.m.)
Sponsorer
Vi erfarede i Siem Reap og i lufthavnen, at der findes lækre postkort, men at det åbenbart er én højst 2 fotografer som har patent på motiverne og at de koster ”top dollar”.
Ideen skal selvfølgelig lige researches lidt mere for at se om den holder vand, men det har vi tænkt os at bruge lidt tid på når vi kommer hjem igen. Kontakt os gerne hvis I skulle have nogle ideer, kontakter el. lign.
You don’t need eyes to see – you need vision!