Dødens Museum – Toul Sleng

Ståltråd omkranser hvad der engang var en fredelig skole. En stor hvid bygning i 3 etager hvor ungdommen sugede visdom til sig. Der er fuldkomment stille.En sødlig duft af Frangipani-træer spreder sig og jeg finder det næsten umuligt at tro, at op mod 20.000 mennesker her er blevet henrettet på den mest brutale og bestialske måde man kan forestille sig.
S-21 blev skolen senere kaldt efter Khmere Rouge omdannede den til tortur og forhørscenter og kørte deres dødsmaskine som på 3 år og 7 måneder bombede Cambodia og befolkningen tilbage til hvad der senere kaldes for ”year zero”. Folkemordet fandt sted fra 1975-1979. Op mod en tredjedel af befolkningen mistede livet i kølvandet på Pol Pot og de røde khmeres fanatiske ide om at skabe ”Democratic Kampuchea”, et utopisk landbrugssamfund fri for kapitalisme og demoraliserende storbysgriller som de anså udannelse og udvikling for at være.
Torturkamrene, som før var klasseværelser, indeholder stadig de instrumenter der blev brugt til at få tilståelser ud af folk hvis eneste forbrydelse var at de måske boede i Phnom Pen eller var lærer, læge, lærd eller havde en uddannelse der kunne true idealismen. Men det var ikke kun voksne også børn i stort antal (inklusiv spædbørn) måtte lade livet i S-21 efter at de var blevet uddannet og brugt som stikkere mod deres forældre og familiemedlemmer. Syv skefulde ris om dagen var hvad fangerne fik at spise, så de måske lige netop kunne holdes i live for at få banket en tilståelse ud af dem for noget de ikkke havde begået. Mange døde dog af sult inden. Det vidner de sort/hvide fotografier om som fylder det meste af undertagen. Kmhere Rouge dokumenterede nemlig meget udførligt deres forbrydelser i form af fotografier og journaler. Tusindevis af portrætter af fangerne hver med deres nummer, viser ansigter hvis øjne udtrykker alt fra frygt, resignation, intethed til oprør. Dette bevider overfor mig hvor stærkt et indtryk billeder kan gøre, for ansigterne forplanter sig i ens hjerne og enkelte af dem vil jeg aldrig glemme.
The Killing Fields
Choeung Ek også kaldet Killing Fields ligger ca. 12 km. Udenfor Phnom Penh og er ligesom S-21 et ”must see – but hard to see”, når man er i Cambodia.
Ofrene fra S-21 blev transporteret herud, skudt og smidt i massegrave. Senere i perioden hvor der var mangel på ammunition blev folk slået ihjælp med køller og banket op imod ”The killing tree” som stadig står der. Oficielle tal anslår at 17.000 er begravet på stedet. Der hersker en forståelig stilhed og trykket atmosfære når man går rundt i noget som mest af alt minder om en park med store fordybninger hvor massegravene har været. Stilheden bliver dog brudt af børns råb og latter som lyder på afstand, da det ringer ud til frikvater i en skole der ligger ved siden af. Kontrasten er slående.